3 trin for at opnå succes med grænsesætning

  • Skrevet af Lobna Hleihel

”Min grænse er blevet overtrådt”

Kender du følelsen af at gå fra et møde med et andet menneske, hvor man føler at ens grænse er blevet overtrådt? Man føler at man burde have sagt fra eller bare delt mindre? - Det er på ingen måder en rar følelse.

Det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvor vores grænser går, så vi kan være tydelige overfor os selv og andre.

 

”Hvordan kommer jeg i gang med at sætte grænser, og hvad skal jeg gøre?”.

Den første fejl mange begår er at fokusere på grænsesætningen som det første.

MEN – det allerførste du skal fokusere på, er din motivation, tro og selvtillid. Så er du godt i gang med at sætte grænser.

 

  1. trin: Din motivation skal trænes først

Når du har foretaget din første grænsesætning, vil du ofte tænke: ”Det var ikke så slemt som jeg havde regnet med”. Indimellem er tanken om at sige nej og være tydelig mere skræmmende end dét at gøre det. Vi holder os derfor tilbage, for ikke at opleve konsekvenserne af at sige fra.

Det kunne nu være, at det gik rigtig godt! Endda så godt, at du tænker ”det kunne jeg godt finde på at gøre igen”.

Det første skridt i implementeringen af grænsesætning er, at du får positive oplevelser fra start. Ingen motivation – ingen grænsesætning.

Forsøg så vidt muligt at holde tilbage med tankerne, om du var tydelig nok, om du skulle have sagt det på en anden måde, eller hvad den anden mon tænker.

Første step er øvelse og at tage dine følelser alvorlige.

 

  1. trin: Styrk din tro på at kunne grænsesætte og sige fra

Self-efficacy kan oversættes til ”troen på egne evner til at kunne gennemføre en given opgave.” Det betyder på dansk, at du kan træne din tro på samme måde som ved fysisk træning. Self-efficacy er nøglen til at skabe ejerskab, stolthed og videre tro på, at du godt kan sætte grænser trods for din frygt for udfaldet. At der er håb og at du nok skal klare dig godt.

Du kan træne og styrke din tro ved f.eks. at læse om, hvordan man bliver bedre til at sætte grænser, se videoer på nettet om motivation og træning i at sige fra, læse om andres erfaringer og evt. finde din egen stil. Samlet set vil det have en positiv indvirkning på din selvtillid egen tro på dig selv.

 

  1. trin: Husk at rose og fejre dig selv

Husk nu at rose dig selv for alle de gange du siger fra.

Det er vigtigt at arbejde med stolthed. Du du kan med fordel sidde i 2 minutter efter du har sagt fra, drikke et glas vand og være stolt over, hvad du lige har gjort. Det aktiverer dit belønningscenter i hjernen, når du roser dig selv. Det giver et mentalt dopamin-bad, som du vil opleve som opløftethed, glæde og afslappethed.

Samlet set handler grænsesætning meget lidt om den fysiske grænsesætning. Det handler i første omgang om motivation og øvelse.

Du kan med fordel øve grænsesætning ved at tænke at grænser:

- Er min og andres ret at have

- Er mit ansvar at oplyse om og opretholde

- Er vigtigt for mig at respektere

- Tager mig tid at øve

- Skal fejres når jeg har sagt fra

 

Skal jeg også hjælpe dig?

Jeg hjælper dig igennem din grænsesætning, motiverer dig og giver dig konkrete værktøjer til, hvordan du kan blive bedre til at prioritere dig selv og tage ejerskab over dit eget liv.

Du kan skrive til mig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe på Tlf: 42 41 13 43 og høre, hvordan jeg også kan hjælpe dig. Det er gratis at skrive.

 

Copyright 2019 - Lobna Hleihel
Følg med på