Som barn af en flygtningefamilie, der har oplevet krig, ødelæggelse og traumer, er jeg vokset op med en del mental sårbarhed i familien. En sårbarhed vi ikke talte om, da vi alle var i samme båd. Mentale udfordringer var noget man talte ned, da man skulle være og handle som et troende menneske og have ”sabr” (tålmodighed).
Ved fysisk sygdom opsøgte man professionel hjælp og fik behandling med det samme. Det samme gjorde sig ikke gældende ved mental sygdom. Det skulle man ikke tale for højt om, da folk ellers ville tro, at man var ”sindssyg”.
I mit 13-årige arbejdsliv har jeg mødt mange børn, unge og voksne, der har oplevet samme dilemma. Jeg har derfor gjort det til mit mål at sætte fokus på mental sårbarhed og behandlingen af mentale udfordringer blandt familier med muslimsk baggrund. Mit mål er at bryde tabuet om behandlingen af mental sårbarhed blandt muslimer. Behandlingen skal ses som en tur hos massøren, hvor man får masseret og løsnet sine mentale knuder og spændinger.
Mental sårbarhed blandt muslimer skal ikke længere ses som et tabu eller noget man skal skamme sig over.
