Et af de sværeste svar at høre, når man har en psykisk lidelse er, at man mangler iman/den dybe følelse af troen på Gud, og at man med bøn og tålmodighed kan få det hele til at forsvinde.

Et af de sværeste svar at høre, når man har en psykisk lidelse er, at man mangler iman/den dybe følelse af troen på Gud, og at man med bøn og tålmodighed kan få det hele til at forsvinde.

Som dansk muslim kæmper de fleste med opvækstens påvirkning, ungdommens udfordringer og identitetsspørgsmålet. For nogle kan de ting man kæmper med blive så tunge, at de udvikler sig til psykiske lidelser. I dag får tre gange så mange børn og unge diagnoserne angst og depression som for 10 år siden, viser tal fra sundhedsdatastyrelsen. For de som længe har kæmpet med deres psykiske lidelser og forsøgt at få dem til at forsvinde med bøn, tålmodighed og troen på Gud, men fortsat har det svært, kan ovenstående svar give en følelse af tomhed, gøre ondt værre og skabe en følelse af skam over at have det dårligt. Spørgsmål der bl.a. kan opstå, kan være; hvad sker der, når min tro ikke helbreder følelsen af ​​tomhed? Betyder det, at jeg ikke er en god nok muslim? At jeg ikke beder ordentligt? Standardsvaret på ens tvivl kan efterlade én med mere tvivl og ensomhed.

Undren over hvor man skal søge hen, når man har det dårligt

I mange muslimske familier er psykiske lidelser et tabu. Man kan derfor opleve en høj grad af tøven, for at åbne op om det at have det psykisk svært, grundet den reaktion man kan blive mødt af. Behandlingen af psykiske lidelser kan ligge fjernt, da nogle forbinder det med, at man er sindssyg. Psykiske lidelser kan, bevidst eller ubevidst, blive undertrykt og forsøgt løst med bøn og tålmodighed. Jeg har gennem mit 10årige arbejdsliv, mødt mange mennesker med muslimsk baggrund, der kæmper med psykiske lidelser. Mange følte sig overset eller misforstået af deres nærmiljø, da disse lidelser ikke altid ses med det blotte øje. Flere kæmpede med en kvælende følelse af fremmedgørelse fra omgangskredsen, en forvirring af, hvorfor de følte som de gjorde, og dette efterlod dem med en undren over, hvor de skulle søge hen. At bringe emnet op med slægtninge, har været særligt skræmmende for mange, da man ikke fik den forståelse man søgte. Kulturelle kodekser betød, at der fandtes en familiestolthed, der skulle opretholdes, hvilket gjorde det svært at tale med familien. Særligt hvis de var en del af årsagen til lidelsen. Ingen ønskede at skamme eller skuffe sine forældre. Psykiske lidelser nævnes derfor sjældent, da man ikke ønsker at skuffe familien og blive mødt med, at man mangler iman (den dybe tro på Gud) og lytter for meget til djævlens visken.

Kultur eller islam?

Selvom både religion og kultur drøftes, skyldes tabuet kultur snarere end islam. Intet sted i religionen nævnes det, at man ikke bør behandles for sine sindslidelser. Eller at det er skamfuldt at være ramt af en sindslidelse. Tværtimod. Islam opfordrer flere steder til, at man passer på sin krop og sit sind. "Der er ingen sygdom, som Allah har sendt ned, bortset fra at Han også har sendt dens behandling." [The book of medicine : Sahih Bukhari] Her skelnes der ikke mellem fysisk og psykisk sygdom.

Den yngre generation ønsker et brud med tabuet

Jeg har i mit arbejde oplevet et skift i yngre generationer, der synes mere villige til at opsøge behandling ved psykiske udfordringer. Mange unge jeg har været i kontakt med ønsker at gøre op med kulturen, der fastholder tabuet. Tabuet opleves frustrerende, hæmmende og invaliderende. Modsat unge, opleves den ældre generation fortsat mere uigennemtrængelige i deres overbevisninger og flere fastholder, at psykiske problemer kan skyldes shaytan (djævlen), karaktersvaghed og mangel på tro.

Hvem tager ejerskabet for forebyggelse?

Der er meget mere at gøre, når det handler om at bryde tabuet i forhold til accepten af psykiske lidelser og behandlingen deraf. Jeg har et ønske om, at vi bliver ved med at drøfte dette tabu, IKKE for at pege fingre ad den ældre generation, men for at skabe bedre muligheder for kommende generationer. Generationer hvor vi prioriterer vores psykiske sundhed, og hvor tålmodighed og bøn står sammen med professionel behandling.

Skal jeg også hjælpe dig?

Du er velkommen til at skrive i kontaktformularen eller ringe på Tlf.: 42 41 13 43 og høre hvordan jeg også kan hjælpe dig. Det er gratis at skrive :)